Hald Ege Fitness er skabt af frivillige – pas godt på dit center
Vi beder dig om at følge ordensreglerne – det sikrer en optimal træningsoplevelse for alle. Har du spørgsmål til nedenstående regler, står vores instruktører altid til rådighed.

Medlemskab
Medlemsskabet af Hald Ege Fitness er personligt, og adgang må ikke gives til andre.
Man skal være fyldt 13 år for at blive medlem af Hald Ege Fitness.
De 13 til 14-årige kan blive medlem af Hald Ege Fitness ved at købe et Junior-medlemskab. Med et Junior-medlemskab skal barnet træne med sin mor eller far, og forældrene har det fulde ansvar for barnet. Når barnet fylder 15 år, må vedkommende træne selvstændigt og får derfor sin egen nøgleapp.
Hald Ege Fitness har ingen erstatnings- eller forsikringspligt for medlemmerne. Træningen foregår på eget ansvar.

Beklædning, omklædning og medbragte ting
Benyt træningstøj og rene indendørssko ved træning i lokalerne.
Udendørssko kan anbringes i skoreolen ved indgangen. De må ikke medbringes i træningslokalet. Tasker opbevares i skabene i gangarealet. Hængelås kan købes i caféen.
Skabene i gangarealet er ikke personlige og skal tømmes efter brug. Hængelåse, der ikke er fjernet ved lukketid, vil blive fjernet uden erstatning. Hald Ege Fitness er ikke ansvarlig for indholdet i skabene.

Opførsel
Hald Ege Fitness ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner hos os. Derfor forventer vi en positiv omgangstone, hvor vi hilser på hinanden og har respekt for fællesskabet. Personalets anvisninger skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
Trusler og vold medfører bortvisning og udelukkelse fra vores center.

Behandling af udstyr
Brug spray og servietter til aftørring – både før og efter brug. Sprit hænder ofte.
Husk altid at lægge udstyr og vægte på plads efter brug.
Håndvægte eller vægtstænger/vægtskiver SKAL have gulvkontakt, inden de slippes.
Træningsudstyret skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, de er beregnet til.

Ingen adgang til centret uden gyldigt medlemskab
Der er kun adgang for medlemmer i Hald Ege Fitness’ lokaler. Det er derfor ikke tilladt at lukke andre ind i centret. Der skal logges ind med app eller chip ved hvert besøg.
Fremvisning af centret for ikke-medlemmer kan aftales med instruktørerne.
Det er tilladt at tage din baby med så længe barnet opholder sig i en lift eller lignende under hele din træning.

Fotos
Det er ikke tilladt er tage billeder/video af andre medlemmer uden deres samtykke.

Musik
Det er tilladt at høre musik i headset, men det må ikke genere andre medlemmer.

Doping
Hald Ege Fitness er medlem af Anti Doping Danmark, som jævnligt kommer forbi med tests. Såfremt du testes positiv vil det medføre udmeldelse af foreningen. Salg eller brug af doping i centret medfører politianmeldelse.